Bliv
medlem

MEDLEMSKAB
eventsoverview1098

GENERALFORSAMLING 2022

Der indkaldes til den årlige NDCC generalforsamling, som i år afholdes i DFDS’ nye hovedkvarter, som ligger i gåafstand fra Nordhavn Station: DFDS A/S, Marmorvej 18, 2100 København Ø.

Dato:
14. marts 2022 kl. 17:00 - 21:00
Sted:
Marmorvej 18, 2100 København Ø

Forud for den formelle generalforsamling, vil vi holde et par lettere indlæg omkring bla det nye bæredygtige byggeri, som DFDS har taget i besiddelse samt lidt om Circularity Management.

Efterfølgende afvikler vi vor generalforsamling og afslutter med et let traktement, mens vi netværker og nyder udsigten til Øresund.

AGENDA: NDCC’s GENERALFORSAMLING 2022

  1. Valg af dirigent
  2. Fremlæggelse af årsberetning
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab
  4. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  5. Valg af revisor
  6. Indkomne forslag fra medlemmerne
  7. Fastsættelse af årskontingent
  8. Eventuelt

Regnskabet vil blive sendt særskilt til alle medlemmer inden generalforsamlingen.

Medlemmer, som ønsker forslag optaget på dagsordenen, skal skriftligt underrette bestyrelsen herom senest ti dage før generalforsamlingen. Ved behandling af NDCCs sager har hvert medlem én stemme, forudsat at kontingent er betalt. Tilmelding: info@dfds.com