På flere opfordringer er vi nu gået igang med at organisere en inspirerende NDCC netværkstur til Oslo og hjem igen. Vort Netværks cruise vil foregå med de nyrenoverende skibe fra Go Nordic Cruiseline (tidligere DFDS ).
Planen er en fuld pakket tur med både aktuelle faglige indlæg, workshops og netværk blandt deltagerne - både ombord og i land. Vi åbner op for muligheden for, at NDCC medlemmer kan præsentere eget forretningsområde til netværksdeltagerne under turen. Vi vil bestræbe os på at gennemføre turen, som en god kombi af formelle og uformelle aktiviteter.
Det overordnede mål er, at vi alle vender hjem med en masse ny, interessant og inspirerende viden samt styrkede relationer - altsammen gennemført i behagelige og uformelle rammer.
Nærmere detaljer om programmet følger. Bemærk, at vi vil gøre det muligt at tage ægtefæller og partnere med på turen dersom det ønskes. Turen vil være baseret på en meget attraktiv egenbetaling.