NDCC's arrangementer har aktuelle temaer indenfor norsk og dansk erhvervs- og kulturliv. Networking er en vigtig del af vores arrangementer. Sommerfest og julefrokost har en mer social profil men altid med en kulturel ramme
Her er en oversigt over kommende arrangementer. Listen opdateres løbende, når nye arrangementer kommer på plads.
DNV’s årlige statusrapport vedrørende ”Energy Transition Outlook” er ved at blive gjort klar til publikation. Rapporten giver os mulighed for at samles i NDCC regi og få vores helt egen statusopdatering og gennemgang af den globale energi transformation: Er der positive trends eller ”hænger vi i bremsen” med hensyn til implementering af bæredygtige løsninger, og hvad er der sket siden opdateringen sidste år? Igen i år vil vi i samarbejde med DNV Denmark A/S invitere til et spændende gå-hjem-netværksmøde, hvor overskriften for det faglige indlæg vil være: Outlook for den globale energi transformation Vi mødes Tirsdag d. 24. oktober kl. 17:00-20:00 Det vil være Executive Senior Vice President for Renewables, Certification & Magaging Director Kim Sandgaard-Mørk, DNV Denmark A/S der vil guide os igennem den seneste rapport.
På baggrund af en del positive tilbagemeldinger fra årets uformelle julekomsammen på Villa Copenhagen, har vi valgt at forsøge at gøre konceptet til en tradition så alle har rigelig tid og lejlighed til at mødes og ønske hinanden en Glædelig Jul mens vi hygger os med god mad og drikke. Vi har derfor booket samme lokation, nemlig "T37", på Villa Copenhagen og I kan allerede nu sætte kryds i jeres kalender så I er klar når de personlige invitationer sendes ud.